Kunsten

Kunsten på Lyngfeldts Hotel, Østerby Læsø

 

Vi er glade for at kunne dekorere vores hotel og samtidig præsentere vores værker af kunstner: Annette Nedergaard.

AN-2
 

Annette er autodidakt som kunstner og har deltaget i en lang række kurser ved forskellige kunstnere – blandt andre Jo Møller, Kbh., Linda Winding, Hadsten og Jens Sørensen, Vrå.

Udsnit af udstillinger. Business Park Nord 2017, Galleri Tronsmark 2016, Børglum Kloster 2016,     Mont Martra Randers 2016, Det røde Pakhus, Hobro Galleri Rask, Galleri Back-Møller, Jerslev fterårskunst, m.v.

 

Abstrakte fortællinger!

Stilen er abstrakt og oftest med genkendelige motiver og temaer – til tider helt abstrakte udtryk. Malerierne kan variere fra mørke og lidt dystre til mere lyse og lette farver og udtryk. Malerierne vil som regel fremstå med et kraftigt udtryk og meget farverige. I reglen males der på lærred, men der males også på træ – bl.a. på træplader fra en gammel dør fra kunstneres eget hjem, der males også på krukker o. lign. Lærredet med akryl er er dog det gennemgående materiale.

 

Kunst ER kommunikation

Tænk på det seneste fremmede hus, en virksomhed, eller en restaurant du besøgte, var der noget på væggene, der påvirkede dig? hvad gjorde motiver og farver ved dig? … tænk på, når du ser kunst (malerier, skulpturer, hører musik, etc.) om det ”vækker” dig, fornyer dig, undrer dig, glæder dig, får dig til at mindes en person, en begivenhed, en følelse, en tanke. Kunst taler reelt til dig, hvis du giver kunsten opmærksomhed! Derfor rigtig god fornøjelse i galleriet!

 

Kunsten er til salg

Er du interesseret i køb af kunst kontakter du Karen eller Flemming på hotellet. Du kan også komme i kontakt med Annette Nedergaard på T 2334 2080.